Print side | Luk vindue

Om græs (interessant artikel)

Udskrevet fra: www.joras.dk
Kategori: Debatforum
Forum navn: Arkiv
Forum beskrivelse: Her i arkivet gemmes tråde som efter brugernes mening er bevaringsværdige. Når en tråd er blevet flyttet til Arkivet, kan der ikke længere oprettes nye indlæg.
Web-adresse: http://joras.dk/MySql/Forum/forum_posts.asp?TID=32005
Udskrevet den: 21-Sep-2019 kl. 01:41


Emne: Om græs (interessant artikel)
Besked fra: Emilie
Emne: Om græs (interessant artikel)
Posteringsdato: 28-Maj-2009 kl. 23:02
Fik tilsendt dette af Janne - og da jeg synes det er interessant, og relevant at vide noget om, poster jeg det lige videre herinde Smile

http://www.flojstrupmark.dk/?p=49 - Fruktan i græsset giver risiko for forfangenhed

Af http://www.flojstrupmark.dk/?author=2 - Ole Rode | maj 03 2009 | http://www.flojstrupmark.dk/?cat=3 -

Ophobningen af sukkerstoffet fruktan i græs er den store synder, når vi taler risiko for forfangenhed hos heste. Artiklen gennemgår viden om fruktan, giver gode råd og forhåbentlig overblik.

Sol=sukker og varme=vækst

Planternes fotosyntese er en lille kemisk fabrik, der ved hjælp af sollys omsætter CO2 fra luften og vand fra jorden til sukker. Det er ikke sukker lige som hjemme i køkkenet, men et bestemt sukkerstof, som hedder sukrose og som er ren plante-energi.

Men det er varme - ikke solskin - der får planten til at vokse. Sollyset laver altså sukkerstof og varmen får gang i den proces, hvor sukkerstoffet bliver omsat til vækst.

Når solen skinner og det er varmt, vokser planten og bruger al den sukker-energi, der bliver produceret i fotosyntese-fabrikken. Sådan har græsset det om sommeren, hvor det er varmt og hvor græsset bruger en masse energi på at vokse, sætte blomst og sætte frø.

Sol og kulde - overskud af sukker

Så længe solen skinner, kører fotosyntesen og der produceres sukker-energi i planten, men den vokser ikke, hvis det er koldt. Hvad så med al den ubrugte energi? Jo, den kommer for græssernes vedkommende i depot. Sukrose-molekylerne bliver pakket om til større såkaldte fruktan-molekyler og lagt på lager til bedre tider. Det er fruktan, der er farligt for hestene.

Over eller under 10 grader

Der er stor forskel på græssernes indhold af fruktan, når det er varmt og når det er koldt. Brogaarden-foder.dk har målt fire græsser. Ved en temperatur på 11-25°C var indholdet af fruktan mellem 0 og 10 gram pr. kilo tørstof, mens indholdet ved 5-10°C var helt oppe mellem 111 og 220 gram!

Så når det er solskin, men koldt (5-10 grader), lagres der fruktan i græsset. Det sker typisk om foråret og om efteråret, på de her kølige morgener, hvor der lige går et par timer, inden solen får duggen brændt væk. Eller den morgen, hvor der er rim på græsset.

Denne viden kan vi nu kombinere på flere måder.

Super:

SOL OG VARME (f.eks. en sommerdag): Når sol og varme følges ad, kan hesten fint komme på græs.

INGEN SOL, VARME (f.eks. en sommeraften/nat): Græsset vokser, men der produceres ikke energi. Græssets energireserver kommer helt i bund. At lade hesten græsse om aftenen eller om natten er en af måderne at forebygge forfangenhed på.

Tja..:

IKKE SOL, KOLDT: Jo mindre lys, jo mindre fotosyntese. Der er hverken vækst eller fruktan-ophobning i græsset, så lad bare hesten græsse.

Skidt:

SOL OG KOLDT (f.eks. en forårs- eller efterårsmorgen): Græsset ophober fruktan, fordi fotosyntesen producerer mere energi, end planten bruger på vækst. Risiko for forfangenhed. Hold igen med græsningen.

Stængler - nej tak

Der er en anden vigtig pointe i det her: Koncentrationen af fruktan er størst i græssets stængel. Ifølge brogaarden-foder.dk er der i gennemsnit målt næsten fem gange så meget fruktose i stænglen som i bladene.

Det betyder, at en stubmark ikke er egnet til afgræsning, før den igen er i vækst.

Det betyder også, at hestene ikke må gnave græsset helt ned, for så står kun stænglerne tilbage. Derfor er stribegræsning ikke en god idé.

Det er dog en god idé at trimme (slå) græsmarkerne en gang imellem, dels for at få de fruktan-holdige stængler slået af, og dels for igen at øge antallet af blade i græsset.





Svar:
Besked fra: Lúpa
Posteringsdato: 28-Maj-2009 kl. 23:26
Jeg synes det er super godt skrevet og nemt at forstå og overskue.Thumbs%20Up
 
Jeg kan se at jeg gør lige det som der er bedst for både heste og græs. Approve
 
Jeg græsser dem om natten og jeg slår foldene (har 3 græs folde) hver gang de bliver flyttet til en ny


-------------
Mvh Dorte Hedahl
5471 Søndersø
Fina, Máttur og Nóri


Besked fra: Susie Riis
Posteringsdato: 29-Maj-2009 kl. 00:10
Fin forklaring, men hvor ville jeg gerne vide, hvilke 4 slags græsser, de har målt på

-------------
hilsen Susie
http://www.blanshoved.dk - http://www.blanshoved.dk



Lolland

Hus med havudsigt til salg/leje



Besked fra: Lene Dam
Posteringsdato: 29-Maj-2009 kl. 08:41
Jeg er også lidt lurvorn mht konklusionen vedr. stænglerne. Hestene æder jo stængler på en helt anden måde, end de gnasker blade i sig. Ser man kun på analyseresultater uden hensyntagen til mængden af optaget foder, synes jeg ikke det giver mening.
Stænglerne indeholder iøvrig også meget træstof, hvilket er godt for fordøjelsen.
Men naturligvis har man et standpunkt til man tager et nyt og Brogårdens folk er gode praktikere.
Lene


Besked fra: Speth
Posteringsdato: 29-Maj-2009 kl. 11:25
Ja græsset er jo en glæde/bekymring for os alle og denne artikel synes jeg også er interessant
- styrker mig i at jeg for et par år siden omlagde 10 tdr.land med 80% urter og bælgfrugter der netop nu står i fuldt flor. Efter at have læst en del om urter og bælgplanter besluttede jeg omlægning - netop p.g.a. en forfangen hest.
Ikke nok med at "spisekammeret"  (formodentligt) er sundt så ser det knaldgodt ud og hestene elsker det
http://brogaarden.eu/Files/Raadgivning/fodring_af_hopper_og_foel.pdf - http://brogaarden.eu/Files/Raadgivning/fodring_af_hopper_og_foel.pdf  
 
 


Besked fra: antonsson
Posteringsdato: 29-Maj-2009 kl. 17:56
SmileTak EmilieSmile
Selv er jeg også begyndt m at sætte hestene på græs fra midnat til 06...da de i morges skulle lukkes på jordfold, stod de der allerede...dejligt med heste der kender klokkenWink
Efter dagens motion fik de så en meget lille time på græs(16-17) og resten af dagen står menuen så på halm og brændenælder...min dyrlæge som var forbi i går, syntes det med de tørrede brændenælder er en super ideSmile

 



Besked fra: Rosenholm
Posteringsdato: 01-Jun-2009 kl. 14:56
Kunne denne artikel ikke blive gemt i arkivet Tongue

-------------
Jeg vil hellere have et sind åbent af forundring, end et sind lukket af overbevisning. Citat af Brian Tacey


Besked fra: Copycat
Posteringsdato: 01-Jun-2009 kl. 17:18
Citat: Rosenholm Rosenholm skrev:

Kunne denne artikel ikke blive gemt i arkivet Tongue
Jeg har rapporteret tråden og bedt om at få den gemt i arkivet Smile
 
Super nem og letforståelig artikel, se det kan man bruge til noget Clap


-------------
Mvh Kathrine

Ejer af Dimma fra Farmen, Feykir fra Overholmgaard og Haflína fra Lundgaarden.


Besked fra: Emilie
Posteringsdato: 01-Jun-2009 kl. 22:13
Sjovt nok, har jeg så nu været på weekendkursus, hvor jeg (bla.!) lærte at det ikke er godt at sætte hestene på græs om natten Wink

Noget viden fra Kathryn Watts - http://www.safergrass.org/ - http://www.safergrass.org/ - det er super interessant alt det der ligger under "Articles" på hendes hjemmeside.

Kan muligvis poste nogle "grafer" over sukker-indholdet i græs.

Citér Safest time to graze: early morning; after a night when the minimum temperature was above 40°F (5°C); on grass that is in a vegetative stage of growth (leaves, not heads) and the grass is under no stress from lack of water or nutrients. Under overcast or shaded conditions, sugar buildup should be slower. A long stretch of cloudy weather will further decrease NSC levels.

Most dangerous time to graze: late afternoon or early evening on a sunny day; grass that is heading or flowering; anytime throughout the day if the night before had temperatures below 40°F (5°C); grass that is stressed for lack of water or nutrients; stubble left from mowing or overgrazing, especially in late fall (or winter in areas where grass stays green).

Fra: http://www.safergrass.org/articles/managegrazing.html - http://www.safergrass.org/articles/managegrazing.html


Enormt interessant artikel her: http://www.safergrass.org/pdf/GrassCHO-Safer.pdf - http://www.safergrass.org/pdf/GrassCHO-Safer.pdf

- Som også indeholder info om forskellige græs-typer (Susie).

Dog er det hele selvfølgelig på engelsk Wink



Besked fra: Susie Riis
Posteringsdato: 01-Jun-2009 kl. 23:22
TAK -Tror dog lige jeg venter med at "tygge" den igennem til jeg er færdig med at lave wrapSleepy -Dog synes jeg ikke der var nogen græssorter jeg umiddelbart kenderConfused(skimmede lige hurtigt igennemEmbarrassed)

-------------
hilsen Susie
http://www.blanshoved.dk - http://www.blanshoved.dk



Lolland

Hus med havudsigt til salg/leje



Besked fra: Emilie
Posteringsdato: 19-Jun-2009 kl. 10:19
Så fik jeg det ordnet.



Lidt forklaring + oversættelse hertil er måske nødvendigt.

De skrevne klokkeslet er vejledende. Altså ikke præcist.

Det første billede viser Sukker-niveauet i græsset i en periode med solrige dage, varme nætter (over 5 grader), god mængde vand, og nok gødning. Sukkerniveauet stiger i løbet af dagen, og falder i løbet af natten. Da de fleste af os nok ikke er mennesker, der står op midt om natten - vil det mest ideelle være at lukke hestene på græs tidligt om morgenen - og tage dem ind engang om eftermiddagen. For hvis man lukker dem på græs om aftenen/natten kommer de ud på græs, som har ekstremt højt sukker-indhold.

Det næste viser sukkerindholder i græsset i en periode med solrige dage med kolde nætter (under 5 grader), eller mangel på vand, eller gødning. Ja, der er der så ikke så meget at gøre LOL Men nu er det jo sjældent at der ligefrem er tørke-perioder i Danmark Wink Så her om sommeren, er det oftest den første model der er gældende.

Sidste viser sukkerindholdet i græsset i en periode med overskyede dage, varme nætter, nok vand og gødning. Så er det jo ingen sag Wink

Et super godt råd, som vi fik, som jeg vil dele med jer. Hvis nu man har hestene gående på en mark med sparsomt/ingen græs. Hvis man har en mark med masser af græs - så kan man i stedet for at lukke hestene derover, klippe græsset om morgenen hvor der er lavt sukkerindhold (man kan klippe det af med en hæksaks, eller hvad der nu lige kan bruges) - og smide det ind til hestene et sted på marken, hvor der er skygge - for det kan stadig "udvikle" sukker selvom det er klippet af - hvis man ligger det i solen.

Det er info som oprindeligt kommer fra http://www.safergrass.org/ - www.safergrass.org - fra Katy Watts - der er super mange gode artikler m.m. på hjemmesiden (hvis man kan lidt engelsk).


-------------
“The Journey is the Reward.”


Besked fra: Acetabulum
Posteringsdato: 20-Jun-2009 kl. 21:13
Mht. at slå græsset (såfremt det er folde, som inden for en relativt kortere periode er blevet græsset på), så er det både ondt og godt, vil jeg mene.
Godt, fordi man får slået græsset i bund og det hele kan komme op på ny.
Skidt, fordi man samtidig får slået hestepærerne i stykker og på denne måde får spredt ormeneæggene/-larverne - med unødig risiko for at øge ormeinfektionen hos sine heste.
Det er ikke nemt at lave optimalt foldskifte her i DK - det er ikke alle, der har nok jord dertil - jeg ved det! Men derfor ville jeg stadig gerne lige give en kommentar med på vejen Smile


-------------
Stud.med.vet., dommeraspirant og under uddannelse til hestemassør.
Ejer af Frami fra Lilkjær og Katla frá Hoftúni.


Besked fra: Rosenholm
Posteringsdato: 21-Jun-2009 kl. 07:59
Citat: Acetabulum Acetabulum skrev:

Mht. at slå græsset (såfremt det er folde, som inden for en relativt kortere periode er blevet græsset på), så er det både ondt og godt, vil jeg mene.
Godt, fordi man får slået græsset i bund og det hele kan komme op på ny.
Skidt, fordi man samtidig får slået hestepærerne i stykker og på denne måde får spredt ormeneæggene/-larverne - med unødig risiko for at øge ormeinfektionen hos sine heste.
Det er ikke nemt at lave optimalt foldskifte her i DK - det er ikke alle, der har nok jord dertil - jeg ved det! Men derfor ville jeg stadig gerne lige give en kommentar med på vejen Smile
 
Mange vælger jo derfor også at rense foldene for pærer i forbindelse med foldskifte Smile


-------------
Jeg vil hellere have et sind åbent af forundring, end et sind lukket af overbevisning. Citat af Brian Tacey



Print side | Luk vindue