Farvers arvegang hos heste.

Skimmel , G-locus 

af Susanne K. Møller

Selv om man mest er til islandsheste, kan man næsten gyse af fryd, når de stærke, velpassede, velproportionerede hvide hingste, Lipizzanerne, opvokset i Alperne og trænet nænsomt og dygtigt på Den Spanske Rideskole i Wien, danser for publikum, strålende af horsemanship og korrekt træning. De er født mørke, næsten altid brune eller sortbrune.

Også på Island har hvide heste været påskønnet, - en hvid hest gør hesteflokken let at finde i fjeldene om sommeren. Man kan læse, at når man før kristendommen ofrede en hest til guderne, skulle det være det ypperste : en hvid hest! Det har næsten garanteret været en skimmel. Der findes hvidfødte heste, men næppe blandt islandske heste. Mere om det i artiklerne om brogede heste og om de sjældne farver.

Genet og dets virkning :

Skimler fødes i en hvilken som helst farve alt efter forældrenes øvrige farveanlæg, men mere eller mindre hurtigt bliver de hvide. Som tommelfingerregel bliver hesten hurtigere hvid, jo lysere dens “basisfarve” er. Således vil palomino-skimler ofte blive hvide allerede ved første fældning, røde heste bliver hvide hurtigere end brune, der bliver hurtigere hvide end sorte. Sortfødte skimler han bevare farve et godt stykke op i alderen, men der er meget store variationer. Efter sigende skulle sølvtonede heste med skimmelanlæg blive aller-hurtigst hvide, men jeg har ikke selv set det, ej heller talt med nogen, der har.

Hos mange skimler bleges underuld og dækhår i forskellig takt. Dette kan resultere i et meget påfaldende blommet mønster en tid i hestens liv. De kaldes æbleskimler, “Steingrár” på Islandsk.

Oftest begynder de hvide hår omkring mulen og øjnene, som “briller”.


 
”Briller” hos skimmel-føllet Grána.

 Det påfaldende ved skimler, født røde er, at de en overgang har sort pigment, ser ud, som om de er født brune. Og skimler, der er født rødbrune, ser på et tidspunkt ud, som om de er født sorte.

Hos nogle skimler bevares enkelte mørke hår hele livet, de kaldes “flea-bitten”, altså “bidt af lopper”. Fænomenet findes hos islandsheste, men det er ret sjældent.

Hud og hove bevarer farven. F.eks. vil en hest, der er født med hvidt på mulen, have lyserød hud dér hele sit liv. Jævnligt kommer dog mere lyserød hud til med alderen, især ved øjne og på mulen.


Nogle skimler får lysere hud på mulen og ved øjnene.

Navnet :

I de første 45 år af mit liv betragtede jeg det som en af livets urokkelige sandheder, at en skimmel er en hest, der bliver hvid med alderen. Den benævnelse insisterer jeg på at bruge i det efterfølgende.

Men i nogle bøger om rideheste, bl.a. Politikens Håndbøger, kan man læse, at skimler har sort hoved, altså skulle en skimmel være det, vi blandt islænderfolk kalder farvevekslere (mere herom i artiklen om farvevekslere). Hvorfor, aner jeg ikke, for der findes næppe farvevekslere blandt europæiske rideheste. Måske for at gøre op med disse tvetydigheder er man begyndt at kalde skimler for gråskimler. Temmelig misvisende, for ældre skimler er hvide, ikke grå, helt unge skimler kan have alle mulige farver.. En anden af mine “fordomme” er, at en sort-blommet skimmel kaldes blåskimmel. I nyere litteratur kan man nu læse, at blåskimler er farvevekslere med sort hoved, jeg forstår det ikke, de er ekstremt sjældne blandt rideheste, men der er masser af heste, der kaldes blåskimlede.  Dansk Sprognævn er nok ligeglad, så for at undgå alt for mange misforståelser har jeg besluttet helt at undgå udtrykket, der ellers er så rammende.

Avl :

Genet kaldes G for “grey”. Ikke-skimmel-anlæg kaldes for g. Genet slår 100% igennem, hvis bare føllet får det fra een af sine forældre, uanset øvrige farveanlæg. Dette har jeg søgt at illustrere ved at g-anlæg i “dobbelhestene” er GRØN.  Man kan ikke se, om hesten har et eller to anlæg, - sådan et gen kaldes fuldkommen dominant. Da det ikke kan bæres skjult, må man værne om farven. Forsvinder den, er den væk for altid, vi kan jo ikke krydse andre racer ind i bestanden! For god ordens skyld vil jeg lige nævne, at alle øvrige (farve)anlæg naturligvis ikke ændres af, at hesten er skimmel.

En skimmel kan have eet eller to anlæg G-anlæg. Førstnævnte (fig 1) vil altid få skimmel-afkom. Sidstnævnte ( fig 2) vil give anlægget til halvdelen af sit afkom. Der findes ingen mellemvej!!  At tale om, at en hest “næsten altid” eller “næsten aldrig” giver skimmel-afkom, beror på misforståelser, - enten er der for få afkom at konkludere noget fra (Som f.eks. vores nabo med de fire sønner), eller også fremhæves afkommet med en bestemt farve, så man glemmer de øvrige.

På samme måde ved man, at hvis en skimmel har fået blot et eneste ikke-skimlet føl, så vil den i det lange løb få 50% skimlet afkom med ikke-skimlede partnere.

 

 Hos lipizzaner-hestene er næsten alle GG og får skimlede afkom sammen, dette er i øvrigt det ultimative bevis på, at det intet sker ved at krydse to skimler. Men der findes også Gg lipizzanere. De kan “putte sig” i generation efter generation ( fig. 3), indtil to Gg heste endelig mødes ( fig 4)


Fig 3. Et g kan bæres skjult i mange generationer

Hvis der et forår dukker et ikke-skimlet føl op, ved man, begge forældre er Gg.


Fig. 4. Et ikke-skimlet føl dukker op en en bestand af skimler.

Man skal dog bemærke, at der er tre gange så stor chance for skimlet føl som for ikke-skimlet, hvis begge forældre er Gg. Men er føllet skimmel, er chancen dobbelt så stor for at det er Gg som at det er GG.

Skimmelgenet og palomino

I flere hestebøger kan man læse, at skimler ofte giver BEC ( Blue-Eyed-Cream)*. Dette kan skyldes, at man registrerer hestene med den farve de har ved kåringen, og ikke med den farve, de er født, f.eks. “Æbleskimlet” i stedet for “skimmel, født brun”. Det er en uvane, som man godt kunne ønske udryddet. Hesten kunne jo godt være født palomino, jordfarvet, gyldensort, - eller sort, musegrå eller de andre sort-baserede farver, der KAN skjule palomino-genet. Jeg er nødt til at hænge en forfatter ud, idet han på fantastisk vis viderebringer al mulig misforståelse om skimler og BEC. Mon ikke vi er mange, der tror på det, der er skrevet i en smuk og ellers korrekt bog? Det er Per Høst Madsens bog om Connemaraponyen. En dejlig, smuk og klog bog, bortset fra afsnittet om farver, hvor han skriver, at dun-farvede skimler kan give BEC-føl, men at f.eks. sorte heste er “sikre”. “Dun” inkluderer bl.a. blak heste, og sorte eller sortfødte skimler er overhovedet ikke “sikre”. Blandt connemaraer og sågar blandt alle racer i visse lande udelukker man BEC´er fra stambogsføring og kåring. På  lipizzaner- stutterierne har man grebet sagen helt anderledes fornuftigt an, formentlig uden oprindelig at vide, HVOR fornuftigt. Man sørger simpelthen for altid at have en brun hingst, idet den ikke kan have skjult palomino-anlæg, og aldrig vil give BEC-føl.

Gáski frá Hofsstöðum :

En hingst, der har været med til at redde skimmelgenet hos islændere er Gáski frá Hofsstöðum. Atter kan man se, at et virkeligt godt dyr kan redde en farve hos vore heste. Farve-genetisk er det interessant at det hævdes, at han “næsten” kun gav skimlede afkom. Det kan ikke passe. Føllene har naturligvis også en mor, der evt. kan være skimmel, men da farven efterhånden er sjælden, skulle det ikke føre til “næsten kun” skimlede afkom. Den mest logiske forklaring er, at han stort set har givet 50% skimlet afkom.

Jeg hørte engang en biolog sige, at jo, der kan godt komme mere end ca. 50% skimmelføl, - hvis g´et (ikke-skimmel-genet) er bundet til en letal (dødelig) egenskab. Dette har INTET med Gáski at gøre, men jeg vil blot fremhæve, at f.eks. 75% afkom med en bestemt, sjælden og dominant egenskab bestemt ikke opfattes som en reklame i kredse, hvor man tænker genetisk! Normalt er der bare tale om overfortolkning af hingsten som “den stærke”, - eller, som tidligere nævnt bare almindelig større opmærksomhed om afkommene med den pågældende egenskab. Hvor KAN man dog lære meget af at studere hestefarver!

Ófeigur igen :

For nogle år siden kunne man læse, at Ófeigur gav skimmelføl med skimlede hopper. Ja, naturligvis! Som det sidste nye kan man læse, at han kun gav skimmelafkom med homozygote hopper, altså hopper, der havde skimmelgen fra begge forældre. Det er jo flot, at man kan tiltro en hingst sådanne magiske kræfter, men så stærk er ingen hest, at den kan betvinge et dominant gen. Alle heste kan få skimmelføl med en partner, der har blot ét skimmel-gen. Hvis en af forældrene er skimmel, bliver 50% eller 100% af afkommet skimmel. Der findes ingen mellemvej!

*) Artiklerne om BEC/palomino bringes senere. Læs evt i Tölt 2/01 side 31.