-
Joras Hesteoversigt
Adf�rdsregler
Kun mine tr�de
Tips & Ideer
Udvidet Profil
Speciel karakterer Benyt ved indtastnings-feltet
Kopier evt. bogstav (Ctrl+C) eller se taste-kode (mus over)

� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � �
  FAQ FAQ  Søg i forum   Begivenheder   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind


Giftige Planter

 Besvar Besvar Side  123 4>
Forfatter
 Rangering: Emne rangering: 7 Stemmer, Gennemsnit 4,14  Emne Søg Emne Søg  Emne funktioner Emne funktioner
OleD Se drop down
Administrator
Administrator
Avatar

Medlem siden: 11-Feb-2004
Sted: Johannesburg Alle 33, 2770
Status: Offline
Point: 824
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Enig (0) Enig(0)   Citér OleD Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Emne: Giftige Planter
    Sendt: 31-Jul-2008 kl. 15:46
Indsat på vegne af Niels Erik Nielsen
 
Jeg har over en periode været i kontakt med Marit Jonsson for at se - om vi her på Joras kunne "vriste" noget af hendes store viden om "Giftige planter" ud af hende. Jeg kan ganske roligt sige: Det har bestemt ikke været nogen problem - da hun har den store menneskelige egenskab - at hun gerne vil stille sin viden til rådighed for andre. Hvad mere kan man ønske sig?? Samtidig er jeg taknemmelig for at det blev mig - der fik lov til at "træffe" denne utrolig spændende kvinde. For mig var hun helt ukendt INDTIL jeg blev gjort opmærksom på hendes navn - men efter vores 1. lette og åbne samtale tænkte jeg: Hvem søren er hun og hvor kom hun fra??
At få "en lille bid og indblik" af hendes værdi for Islænderverdenen er noget af det nemmeste jeg har været udsat for - for jeg blev mildest talt forskrækket da jeg så - hvor mange steder hendes navn står skrevet. Hun er virkelig en af dem der har sat sit "Fingeraftryk" indenfor denne hesteverden - og jeg er virkelig blevet imponeret over den "råstyrke" det må have krævet af hende og hendes bagland.
Bare for lige at få et lille indblik vil jeg lige citere en tekst jeg har "stjålet" fra en af siderne:
Marit Jonsson, avler og forfatter. Hun har i 35 år arbejdet med islandske heste som både avler, forfatter til flere bøger (bl.a. Hestene Sagaøen, Hestenes Natur, Islands hest, Over grus og græs) lærer og kursusleder, avls og dyrskuedommer, foredragsholder både nationalt og internationalt. hun er Æresmedlem af både DI, Den svenske islænderforening og FEIF. Med til at stifte DI i 1968 og med i redaktionen af TØLT fra 1969 - 1998.         (Sikke et CV - hva'??)
Tema Debat kommer til at foregå en lille smule anderledes denne gang - da jeg har en klokkeklar aftale med Marit Jonsson om at vi bruger hendes "Artikkel om giftige planter" som udgangspunkt. Aftalen har jeg selv foreslået - da hun på et tidspunkt sagde: "Jeg vil meget gerne skrive og hjælpe - men ud over det er computerteknikken ikke min stærke side!". Jeg forstår "om nogen" dette til fulde og "teknikken" skal ikke komme til at forhindre os i - at få glæde af hendes velvillighed og viden. (tak OleD. og John)
Derfor bliver fremgangsmåden denne gang følgende: Mit indlæg - Artikkel v.s. Marit Jonsson - jeres kommentarer/indlæg og evt. billeder.
 
NB: Skulle der være nogle enkelte spørgsmål ang. Marit Jonssons artikkel - vil jeg gerne samle dem op og formidle et svar som et indlæg. Dette har Marit Jonsson overhovedet IKKE sagt eller antydet - MEN jeg vil "helt for egen regning" henstille til at ALLE fraholder sig fra personlige henvendelser. Hun har ydet en kæmpeindsats gennem mange mange år og stillet sin store viden til rådighed for os her på Joras - så det må være ganske rimeligt. Håber at vi er enige.
Mvh. Niels Erik


Redigeret af OleD - 10-Jun-2009 kl. 10:46


Hilsen Ole
Til top
OleD Se drop down
Administrator
Administrator
Avatar

Medlem siden: 11-Feb-2004
Sted: Johannesburg Alle 33, 2770
Status: Offline
Point: 824
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Enig (0) Enig(0)   Citér OleD Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 31-Jul-2008 kl. 15:47
Indsat på vegne af Marit Jonsson
 

En giftig verden

 

Blomster er smukke. Jeg har elsket blomster helt siden jeg var ganske lille og plukkede små svedige buketter af mælkebøtter til min mor. Hesteblomster, hed de i den del af Norge, hvor jeg kommer fra. Og mælkebøtter er faktisk spiselig både for mennesker og heste.

Men andre smukke planter er giftige. Det er jo ikke for ingenting, at mange planter hører til i heksens have, det vil sige i naturmedicinen. Og da heste normalt slet ikke æder planter i en smukt afmålt dosis, må vi konstatere, at vi har mange planter i vores natur og i haverne, som er farlige for hestene. Der findes mange forskellige plantegifte. En del bliver ødelagt ved opbevaring, tørring og ensilering, men nogle planter bliver ved med at være giftige. Disse sidste hører til de farligste for heste, for hvis disse planter findes i hø og ensilage, som jo er hestenes vintermad, kan hesten ikke lugte eller smage, at den ikke skal æde planten. De fleste giftige urter har en skarp eller bitter smag som advarer hesten, så den ikke uden videre æder planten.

Derfor mener jeg, at enhver hesteejer bør have en god flora for at lære de giftige planter at kende, som kan optræde på folde eller i de marker, hvor der bliver slået hø og ensilage. Mange planter er let genkendelige. For nogle år siden opdagede jeg fem vårbrandbægre i en af vore folde, og jeg formelig fløj ud og trak dem op og brændte dem i brændetønden. Brandbæger, som er en af vore farligste ukrudtsplanter for heste, spreder sig over hele norden og hører til de planter, hvis gift bliver bevaret ved konservering. Ydermere kan giften ophobe sig i kroppen, sådan at ved mindre daglige doser kan hesten til sidst dø af den gift, som har samlet sig i dens krop. Både vår-  og engbrandbæger, som er de to farligste, og også enkelte andre af arten findes overalt i landet, især på dårlig og halvdårlig jord, som ellers er det bedste til heste. Lige nu står store arealer fulde af engbrandbæger, som med sin skarpe, næsten selvlysende gule farve er let at kende. Men der findes jo mange andre vilde blomster, som er gule, så jeg vil tilråde, at man tager et par eksemplarer af arten og sammenligner dem med floraens tegninger, fotografier og beskrivelser. I øvrigt kan man sprøjte for brandbæger i oktober måned, spørg din landbrugsrådgiver.

Vi er inde i en periode med lette klimaforandringer som f.eks. mildere vintre og mere regn på utraditionelle tidspunkter, og dette giver efterhånden et let ændret planteliv. Jeg har i løbet af de senere år set tre-fire fremmede blomster i haven og i skoven, og som eksempel herpå kan gives den giftige fingerbøl, digitalis purpurea. Jeg har nu altid haft de flotte planter i min have, men sidste år fandt jeg den i Grib Skov, og den breder sig på grøftekanterne både i Sverige og i Norge. Den var tidligere kategoriseret som en såkaldt atlantisk art med udbredelse i hele det britiske område samt langs kysten i Vest- og Sydnorge og i Vestjylland.

Digitalis eller fingerbøl, som den kaldes på dansk, er en meget flot blomst, som regel toårig, det vil sige med bladroset et år og en stor blomsterstand det næste. Jeg luger den altid bort, hvis jeg ser den i nærheden af foldene. Den indeholder hjertemedicin, og er særdeles giftig. Giften er der også, efter at planten er tørret eller ensileret.

Men inden jeg går videre, skal vi passe på at ikke male en vis mand på væggen. De fleste giftige planter har en skarp eller bitter smag, som gør at hestene ikke gerne æder dem. Jeg har selv set vores hoppe Ljóska spytte en tidløs (colchicum autumnale) du, som hun uforvarende havde fået i munden på en eng oppe i alperne, da vi deltog i en ridetur for mange år siden. Planten gror vildt på de alpine enge, og den er meget giftig. Her hjemme kendes den kun fra haverne som tidløs eller eventuelt efterårskrokus, men husk, at bladene kommer allerede om foråret og kan være fristende for en hest, der længes efter noget grønt..

Giftige planter er mest farlige for heste, når der ikke er tilstrækkeligt med græs og urter. Dette kan være om foråret, efter en tørkeperiode eller hvis hestene går på en overgræsset og dårlig fold. Når en flok heste græsser, vil den eller de heste, som står nederst på rangstigen, af og til blive drevet væk fra de gode dele af folden og må tage til takke med de dårlige hjørner, hvor det eneste som er tilgængelig, kan være giftige planter.  Pas derfor på, hvis en af dine heste ikke får lov til at græsse sammen med de andre.

Listen over planter, som er farlige for heste, vil indeholde enkelte haveplanter. Ofte støder ens have jo op til en fold, og planterne kan sprede sig ud blandt den vilde flora. Enkelte mennesker kan måske også finde på at lade heste græsse i haven, selv om det er noget, man bør være meget forsigtig med. Desuden er der den mulighed, at man smider afklippede grene og haveaffald ud i folden. Det gælder især planter som taks og thuja.

De farligste planter vi har i Danmark, mener jeg er brandbæger, taks og fingerbøl. Taks har ydermere intet advarselssignal, idet hestene gerne æder taks, ofte med døden til følge. Blot et par grene ubetænksomt smidt ind til hestene kan derfor få katastrofale følger.

Selvfølgelig er det langtfra altid, at en forgiftning får dødelig udgang. Men vi har ingen oversigt over, hvor mange heste der dør, uden at man er klar over, om det er gift eller ej, og vi ved ej heller, hvor mange sygdomstilfælde giftplanterne har på samvittigheden. Så mit bedste råd er: Lær de giftige planter at kende, og fjern dem fra hestens fold eller krybbe. Hvis du køber ensilage til fodring, så bør du sikre dig, at der ikke er brandbæger i plasticpakken. Mange steder slår man nemlig dårligt plejede engarealer og sælger høet/ensilagen. I almindelige floraer står der ikke, om en plante er giftig, så det må man læse i særlige plantebøger.

Følgende planter skal man passe på:

Pterium aquilinum                 Ørnebregne

Findes ofte i skovbryn og på heder og bakker. Giften kan ophobes i kroppen og bevares ved tørring og ensilering.

Equisetum arvense og palustris                   Agerpadderok og kærpadderok

Findes i grøfter og på fugtige steder. Giften bevares ved tørring og ensilering

Conicum maculatum             Skarntyde. Tørring reduserer giften i planten

Ranunculus                           Smørblomster

De forskellige smørblomster indeholder varierende mængder af gift, som alle reduceres ved tørring. Hestene æder ikke gerne smørblomster, som derfor kun er farlig på overgræssede marker.

Hypericum perforatum          Prikbladet perikon

Kan fremkalde fotosensibilitet, det vil sige, at heste med partier uden pigmentering som f.eks. blis eller sokker, får sår og hudløshed af solen, hvis de har kontakt med perikon.. 

Datura stramonium               Pigæble

Ualmindelig i naturen i Danmark, men sandsynligvis i fremgang. Vi havde en her midt i folden for to år siden, så pas på. Giften forsvinder ikke ved tørring og ensilering.

Lupinus          Lupiner

Gift som kan fremkalde abort. Giften bevares ved tørring

Arum maculatum                  Dansk ingefær

Ligeledes en abortfremkaldende plante, men det ser ud til, at hestene undgår at æde den.

Convallaria majalis               Liljekonval

Findes mest i skov og haver

Cicuta viralis                         Gifttyde

Findes i våde grøfter

Bryonia dioica                      Galnebær      

Meget giftig plante, især bærrene, men giften forsvinder ved tørring

Solanum dulcamara              Natskygge

Findes hovedsagelig på fed jord

Quercus         Eg og agern

Indeholder store mængder garvesyre, og vi kender tilfælde, hvor heste er døde af at æde agern.

Prunus laurocerasus              Laurbærkirsebær                

Pas på, at du ikke smider grene af denne smukke og frodige busk ud til hestene. Den er meget giftig.

Ligustrum vulgare                 Liguster

Rhododendron                     Alle arter

Buxus sempervirens              Buksbom

Thuja occidentalis

Pas især på med de stedsegrønne i det tidlige forår.

 

En del flere planter er giftige, men er måske ikke så ofte tilgængelige for heste, eller giften er ikke så stærk, at der er nogen fare for hestens liv. Her kan man nævne følgende:

Convolvulus arvensis            Agersnerle

Aquilegia vulgaris                 Akeleje

Hedera helix                         Vedbend

Daphne mezerum                 Pebertræ

Rumex mezerum                   Syre

Anemone nemorosa             Hvid anemone

Aconitum                             Venusvogn

Juniperus sabina                   Sevenbom (ene)

Corydalis fabaceae               Lærkespore

Mercurialis perennis             Bingelurt

Prunus padus                       Hæg

Aethusa cuyanpium              Hundepersille

Sambucus ebulis                   Hyld

 

Der er flere, men det ville føre for langt at skulle remse op alle giftige planter i verden. Mange potteplanter og drivhusplanter er også giftige, men det er vel de færreste, som inviterer hestene indenfor.

Jeg vil ikke undlade at gøre opmærksom på græssyge, som faktisk er meldrøjeforgiftning, som forårsages af en svamp. Man kan læse om denne form for forgiftning i landbrugsbøger.

 

Marit

Til top
Susie Riis Se drop down
Registreret Medlem
Registreret Medlem
Avatar

Medlem siden: 19-Feb-2004
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 18852
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Enig (1) Enig(1)   Citér Susie Riis Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 31-Jul-2008 kl. 22:53
SUPERT! Tænkte faktisk i dag på hvordan det "gik" med de giftige planter.
 
Som altid en rigtig god artikel af Marit.
 
Måske kunne vi i fællesskab finde billeder at de omtalte planter og sætte dem ind?
 
hilsen Susie
http://www.blanshoved.dk



Lolland

Hus med havudsigt til salg/leje

Til top
Majken Jargil Se drop down
Registreret Medlem
Registreret Medlem
Avatar

Medlem siden: 26-Feb-2004
Sted: Vejborg, Sindal
Status: Offline
Point: 3367
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Enig (0) Enig(0)   Citér Majken Jargil Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 01-Aug-2008 kl. 10:43
Jeg vil godt tilføje et par kommentarer til Marit's artikel, da "Heksens Have" også er en af mine store interesser og har været det lige siden jeg for maaaange år tilbage startede på min landbrugsuddannelse.....Wink 
 
Græssyge - som jeg selv har haft et kronisk tilfælde af i min stald - har man ikke ku' påvise, skyldes Meldrøjerforgiftning, men der er senere føjet nye teorier til, som i høj grad også er relevante for hestejere!
 
Der er faktisk temmelig mange tilfælde af græssyge rundt omkring i landet, hvert eneste år og sikkert også flere tilfælde af dødelig kolik, som egentlig ER græssyge istedet....det registreres bare ikke, da sygdomsbilledet er højst tvetydigt og svært at diagnosticere undervejs. Der er masser af læsning og viden på engelsk - det var faktisk via disse artikler på nettet, at jeg i sin tid endelig konstaterede, at min hest faktisk HAVDE græssyge...
 
Smørblomster(Ranunkler) er ikke giftige i hø, men i wrap, der er for fugtigt/vådt med en Ph-værdi på mellem 4,8 -8 er giftindholdet stabilt og derfor uegnet til fodring af både heste og drøvtyggere iøvrigt!!
 
Og så lige en tilføjelse til Natskygge.....Jeg troede også, at denne plante udelukkende hørte til på de fede sjællandske jorde eller lign. steder, men herovre i den sandede og magre natur må jeg konstatere, at dens artsfælle, Bittersød Natskygge, stortrives i en kæmpe træagtig buskudgave i det magre flyvesand  langs hestefoldene. Hestene æder dem ikke, men pas på med vinterfoderet, for den ka' være flere meter lang.....!
 
Disse artikler er iøvrigt rigtig go'e i relation til f. eks. fremstilling af grovfoder og som hjælp til at finde de værste syndere i vore græsmarker og afgrøder. Der følger samtidig en symptomguide med, samt lidt om behandlingen af de forskellige forgiftninger:
 
 
Her findes iøvrigt også link til sider med brugbare billeder.....
 
Husk nu, at både de små og uanseelige Alm. Brandbæger(Stolten Henrik) og Vårbrandbæger ka' forekomme i halmen fra de lettere jorde.....især trives Vårbrandbæger i  vinterafgrøderne.......Dead Så pas på derude.....!
 
Som hesteejer har man pligt til at sætte sig grundigt ind i de alm. forekommende giftplanter i og omkring hestefoldene og nu, hvor der netop er givet grønt lys for at presse og sælge "hø" fra de udyrkede arealer, så vil der sikkert også være mange, der køber "billigt" hø fyldt med diverse giftplanter....Dead!
 
 
Hilsen Majken - 50+. Københavner i eksil i Vendsyssel

http://www.vejborg-zwartbles.dk





Til top
Badusen Se drop down
Registreret Medlem
Registreret Medlem
Avatar

Medlem siden: 13-Feb-2006
Sted: Sydfyn
Status: Offline
Point: 2284
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Enig (0) Enig(0)   Citér Badusen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 01-Aug-2008 kl. 20:38

Maiken: Enig!!! Det virker temmelig "politisk" at frigive "hø" fra gamle brakmarker, hvor planter som brandbæger har haft fri forplantning... Opfordringen må være; pas på!!! - og forlang at vide hvorfra hø-/wrap er høstet. Kan dét ikke lade sig gøre så sig nej tak!

Jeg er bekymret efter artiklen... Jeg har lige tilkøbt en ekstra tdr. land til ejendommen og da jeg igår - efter rapshøsten - var ude at "inspicere" - så jeg i den nederste del agerpaderokker... Shocked
 
Skal jeg nu være bange for at lave fold? Paderokker er jo umulige at komme af med - kan hestene virkelig finde på at spise dem? Er det nu, jeg skal gå i PANIK???
Bedste hilsener, Susan
Til top
moesby Se drop down
Registreret Medlem
Registreret Medlem
Avatar

Medlem siden: 19-Feb-2004
Sted: Faarup
Status: Offline
Point: 1560
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Enig (0) Enig(0)   Citér moesby Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 02-Aug-2008 kl. 03:24
Citat: Majken Jargil Majken Jargil skrev:

Og så lige en tilføjelse til Natskygge.....Jeg troede også, at denne plante udelukkende hørte til på de fede sjællandske jorde eller lign. steder, men herovre i den sandede og magre natur må jeg konstatere, at dens artsfælle, Bittersød Natskygge, stortrives i en kæmpe træagtig buskudgave i det magre flyvesand  langs hestefoldene. Hestene æder dem ikke, men pas på med vinterfoderet, for den ka' være flere meter lang.....!
ja natskygger findes også i vores område hvor jorden er meget sandet.
Da kartofler også er af natskyggefamilien, er det ikke ualmindeligt, at de kommer som "følgeafgrøde" hvor der har været dyrket kartofler, hvilket jo egentlig ikke er så ualmindeligt på sandede jorde.
Vi er kommet vores godt til livs ved mekanisk bekæmpelse (fjernet med håndkraft), da de kan være svære, at sprøjte væk.
Michael Moesby


Ja og nej er enkle ord, men oftest er det dem der kræver den største beslutning.
Til top
Majken Jargil Se drop down
Registreret Medlem
Registreret Medlem
Avatar

Medlem siden: 26-Feb-2004
Sted: Vejborg, Sindal
Status: Offline
Point: 3367
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Enig (0) Enig(0)   Citér Majken Jargil Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 02-Aug-2008 kl. 10:51
.....Nu er Agerpadderok ikke nær så giftig som Kærpadderok og førstnævnte forekommer gerne langs grøfter og markskel med tilbøjelighed til, at kravle lidt længere ind i vedvarende græsmarker. Agerpadderokken bruges jo iøvrigt i naturmedicinen og indgår i flere helsepræparater. Jeg vil passe mest på Agerpadderok i større mængder i sletmarkerne og hvis Kærpadderokken  er et problem, på vandlidende arealer, så bekæmpe den kemisk.
 
Jeg synes ikke der er nogensomhelst grund til ligefrem at gå i panik, men blot være opmærksom på og kende de planter i vore omgivelser, som heste ikke ka' tåle, samt sætte sig ind i, hvor de forskellige planter oftest forekommer og så iøvrigt - forebyggende - passe græsfoldene ordentlig - istedet for bare at la' græsfold være græsfold og langsomt kvæles i ukrudt og manglende vedligehold/gødning.....Wink!
Mest på sin plads er det nok at kende sin "hø/halmpushers" forhold og indstilling til den giftige/skadelige side af markens flora - her ka' enghø og det nye "overskudsslet", være særdeles problematisk og det er bestemt ikke altid, at folk der sælger hø og wrap overhovedet ved, hva' Engbrandbæger og Gifttyder er, selvom de har køer....
 
Hilsen Majken - 50+. Københavner i eksil i Vendsyssel

http://www.vejborg-zwartbles.dk





Til top
Susie Riis Se drop down
Registreret Medlem
Registreret Medlem
Avatar

Medlem siden: 19-Feb-2004
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 18852
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Enig (0) Enig(0)   Citér Susie Riis Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 02-Aug-2008 kl. 10:55
Ja, hvis alle padderokker var meget giftige, så var Tvistur da død for længe siden. Dengang hans sommereksem var slem var han helt vild med padderokker og spiste dem i mængder - Min teori gik ud på, at det var det store kiselindhold, der var årsagen.  Prøvede så at give ham kiseltilskud, men det hjalp ikke spor
hilsen Susie
http://www.blanshoved.dk



Lolland

Hus med havudsigt til salg/leje

Til top
Viva Se drop down
Registreret Medlem
Registreret Medlem
Avatar

Medlem siden: 09-Jan-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 331
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Enig (0) Enig(0)   Citér Viva Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 05-Aug-2008 kl. 22:37
Jeg synes lige at der mangler et foto af engbrandbægeren, som er eksploderet i antal de sidste år. Nu er den snart den hyppigste plante langs motorvejen.
 
Venlig hilsen Viva

Til top
Majken Jargil Se drop down
Registreret Medlem
Registreret Medlem
Avatar

Medlem siden: 26-Feb-2004
Sted: Vejborg, Sindal
Status: Offline
Point: 3367
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Enig (0) Enig(0)   Citér Majken Jargil Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 06-Aug-2008 kl. 09:10
......Ja, her i sommerhusområdet, får de lov at undgå plæneklipperen mange steder, fordi det nærmest er de eneste "stauder", der ka' gro i haverne.....DeadDead!
Hilsen Majken - 50+. Københavner i eksil i Vendsyssel

http://www.vejborg-zwartbles.dk





Til top
NEN110750 Se drop down
Registreret Medlem
Registreret Medlem
Avatar

Medlem siden: 03-Aug-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 3547
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Enig (0) Enig(0)   Citér NEN110750 Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 07-Aug-2008 kl. 01:01
Citat: Viva Viva skrev:

Jeg synes lige at der mangler et foto af engbrandbægeren, som er eksploderet i antal de sidste år. Nu er den snart den hyppigste plante langs motorvejen.
Først: Jeg har ikke en klap forstand på "blomster" - MEN alt der er gul og minder om de 5 forskellige farlige Brandbæger bliver rykket op. Jeg har ledt efter "Detaljen" - der kan få mig til at skelne imellem Brandbæger og Gul Okseøje (tror jeg den hedder). Jeg har sågar haft dem med ind på køkkenbordet - men jeg kan ikke se "Den lille forskel".
NB: DET må kræve et nærbillede!!Wink 
AVATARET er kreeret specielt til mig.

9480
Til top
Majken Jargil Se drop down
Registreret Medlem
Registreret Medlem
Avatar

Medlem siden: 26-Feb-2004
Sted: Vejborg, Sindal
Status: Offline
Point: 3367
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Enig (0) Enig(0)   Citér Majken Jargil Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 07-Aug-2008 kl. 08:58
....Hvis du sammenligner denneher: http://pvo.planteinfo.dk/cp/Graphics/Name.asp?id=djf&Language=da&TaskID=1&NameID=33
med billedet af Eng Brandbægeren her i tråden, så er der vist ikke forvekslingsmuligheder, selv uden læsebriller....Embarrassed! Gul okseøje er meget større i den enkelte blomst og blomsterne sidder ikke i store duske, som på både Vår -og Eng Brandbæger, men enkeltvis på stænglen. Desuden er Brandbæger også mere lysende gule i farven - jeg ka' spotte sådan en Fanden på laaaaang afstand mellem andre gule blomster. Iøvrigt har alle Brandbæger en fæl lugt, når man knækker/beskadiger dem eller rykker dem op, så husk handsker.
Hvis man ska' fjerne samtlige gule blomster - for en sikkerheds skyld, så får man da iøvrigt travlt....Shocked!!
Hilsen Majken - 50+. Københavner i eksil i Vendsyssel

http://www.vejborg-zwartbles.dk





Til top
Tove Se drop down
Registreret Medlem
Registreret Medlem
Avatar

Medlem siden: 19-Feb-2004
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 381
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Enig (0) Enig(0)   Citér Tove Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 07-Aug-2008 kl. 13:03
Jeg kan også sagtens se på meeeget lang afstand at det er brandbæger, der er tale om. Og jeg rykker i øvrigt - med største fornøjelse - alle op  - - - også dem lige uden for genboernes haver!
 
Vi har nu bekæmpet dem manuelt i mange år - og i år - JUHUUU! - er der næsten ingen på foldene.
Tove - medlem af KVV og DI
3370 Melby
Til top
Marianne W. Se drop down
Registreret Medlem
Registreret Medlem
Avatar

Medlem siden: 19-Feb-2004
Sted: Amager 2300
Status: Offline
Point: 1607
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Enig (0) Enig(0)   Citér Marianne W. Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 12-Aug-2008 kl. 23:27

Billeder fra Niels Erik:

Hvad er det - og er de giftige??
 
1.
 
2.
 
3.
 
4.
 
5.
 
6.
 
7.
 
8.
 
9.
 
10.
 


Redigeret af Marianne W. - 12-Aug-2008 kl. 23:30
Venlig hilsen

Marianne W. - AMAGER (årgang 1950)
Til top
Susie Riis Se drop down
Registreret Medlem
Registreret Medlem
Avatar

Medlem siden: 19-Feb-2004
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 18852
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Enig (0) Enig(0)   Citér Susie Riis Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 13-Aug-2008 kl. 00:00
Er nr. 1 ikke en rose? De er ikek giftige.
nr. 2 tror jeg er set i vinterfolden - uden hestene er døde af det
nr. 3 & 6 ligner smørblomster/ranunkler - giftige i større mængder. I hø(tørret) er de ugiftige, men i wrap stadig giftige - Men altså der sker ikke noget fordi der er smuttet en enkelt med.
 
nr. 5 er bynke og det er ikke giftigt.
 
nr. 9 er tidsel - den er vist endda sund(bortset fra den stikkerDead)
nr. 10 er kamille - den gider de ikke spise - giftig , nej(fårene elsker dem)
 
 
hilsen Susie
http://www.blanshoved.dk



Lolland

Hus med havudsigt til salg/leje

Til top
Trine Thomsen Se drop down
Registreret Medlem
Registreret Medlem
Avatar

Medlem siden: 29-Dec-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 1343
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Enig (0) Enig(0)   Citér Trine Thomsen Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 13-Aug-2008 kl. 07:58
Citat: Marianne W. Marianne W. skrev:

Billeder fra Niels Erik:

Hvad er det - og er de giftige??
Her er mit bud Smile:
 
1. Vild rose (og brændenælde Tongue) - ugiftig
 
2. Røllikke- ugiftig, brugt som sårhelende urtemedicin i århundrede
 
3.Ranunkel/smørblomst, som Susie beskriver
 
4. Lancetvejbred, ugiftig, bladene er sårhelene, frøene virker godt for fordøjelsen. 
 
5.Skræppe, giftig i større mængder
 
6.En ranunkel mere
 
7. Svær at se, kan være en slåen hvis den har torne. 
 
8. Blåhat
 
9. Tidsel, ugiftig
 
10. Margurit, mine spiser den ikke, tror ikke den er giftig
 
Med venlig hilsen
Trine

Storvorde ved Aalborg
Ejer af Sif og Logi fra Vrå.
Til top
Susie Riis Se drop down
Registreret Medlem
Registreret Medlem
Avatar

Medlem siden: 19-Feb-2004
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 18852
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Enig (0) Enig(0)   Citér Susie Riis Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 13-Aug-2008 kl. 08:36
Trine du har retEmbarrassed nr. 5 er skræppe. Men stadig ikke specielt giftig.
 
 
Fandt lige en superside med masser af gode billeder.
hilsen Susie
http://www.blanshoved.dk



Lolland

Hus med havudsigt til salg/leje

Til top
Majken Jargil Se drop down
Registreret Medlem
Registreret Medlem
Avatar

Medlem siden: 26-Feb-2004
Sted: Vejborg, Sindal
Status: Offline
Point: 3367
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Enig (0) Enig(0)   Citér Majken Jargil Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 13-Aug-2008 kl. 09:54
Her på ejendommen er der faktisk mange mere eller mindre giftige tilgængelige planter i vores hestefolde, da en del af arealerne nærmest er naturarealer - indlandsklitter m. lyng og spredt bevoksning. Det er ikke noget jeg ta'r mig specielt iagt for, for hestene ER suveræne til at selektere selv.....! Det bekymrer jeg mig altså ikke synderligt om, udover at jeg ved, hvilke planter der er giftige for dem. Problemet opstår først rigtigt, når/hvis disse planter spreder sig til slætmarkerne, for det må de så absolut ikke.....Dead!
Derfor bekæmper vi Engbrandbæger på flere måder i alle folde - primært mekanisk, men også med sprøjtemidler og derfor har vi nu slætmarker helt uden Brandbæger. Vinterfoldene er sværere at holde fri, men over et par år, ska' det nok lykkes at få dem renset også.
Alle former for Brandbæger, samt visse skærmplanter på de lave områder, er for mig at se de planter, der kræver mest opmærksomhed og i særdeleshed, hvis man laver hø/wrap.
Hilsen Majken - 50+. Københavner i eksil i Vendsyssel

http://www.vejborg-zwartbles.dk





Til top
NEN110750 Se drop down
Registreret Medlem
Registreret Medlem
Avatar

Medlem siden: 03-Aug-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 3547
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Enig (0) Enig(0)   Citér NEN110750 Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 13-Aug-2008 kl. 12:00
Citat: Trine Thomsen Trine Thomsen skrev:

[QUOTE=Marianne W.]

Billeder fra Niels Erik:

Hvad er det - og er de giftige??
Her er mit bud Smile:
 
1. Vild rose (og brændenælde Tongue) - ugiftig
 
 
4. Lancetvejbred, ugiftig, bladene er sårhelene, frøene virker godt for fordøjelsen. 
 
5.Skræppe, giftig i større mængder
 
7. Svær at se, kan være en slåen hvis den har torne. 
 
 
9. Tidsel, ugiftig
 
Bliver nødt til at indrømme - at alle billederne er af "egen avl". Jeg har tidligere forsøgt at sætte navn på iflg. en bog - og det blev næsten samme resultat. Jeg har haft ca. 5 Brandbæger - og det er rykket op med rod.
Ang. nr. 1: "Vild Rose" - er det det samme som Berberis?? Mine heste kan sagtens finde på
                  at æde dem har jeg set - men er det farligt?Shocked
Ang. nr. 4: Jeg har masser af Lancetvejbred - men jeg har da ikke indtryk af at de er særlig
                  attraktive. Mangler jorden noget og hvorfor støver de??Shocked
Ang. nr. 5: Skræpper har jeg også masser af - men som friske rører hestene dem slet ikke -
                 men når jeg slår noget med leen og smider ind - så bliver de ædt når de har
                 lagt en dags tid og er blevet tørre.
Ang. nr. 7: Det ER slåen - og dem har jeg et helt læbælt af.
Ang. nr. 9: Har jeg underligt nok også mange af - men dem går jeg også og slår med leen
                 i tide og utide. Jeg har ladet mig fortælle - at HVIS man ventede med at slå dem
                 indtil at de var i blomst - så ville de have brugt så meget kraft at de ikke er i
                 stand til at komme igen. Passer det??Shocked
                 NB: Dem og så Brændenælder skyder og skyder bare videre - efter slåning.
Ang. Ranunkel: Den anden dag stod jeg og så på en nylavet hestelort - og der var nogle enkelte gule stykker i som jeg ikke rigtig syntes at have set før. Først troede at jeg der evt. havde været lidt majs i det sidste foder jeg blandede sammen - men det var der ikke. Da jeg så læste billede nr. 3 var Ranunkel - så tænkte jeg: Det lignede stumper af blomsten derfra - men HVIS det er det kan de åbenbart ikke fordøje dem. Lyder det dumt?Shocked   
AVATARET er kreeret specielt til mig.

9480
Til top
Majken Jargil Se drop down
Registreret Medlem
Registreret Medlem
Avatar

Medlem siden: 26-Feb-2004
Sted: Vejborg, Sindal
Status: Offline
Point: 3367
Indlæg funktioner Indlæg funktioner   Enig (0) Enig(0)   Citér Majken Jargil Citér  BesvarSvar Direkte Link til dette Indlæg Sendt: 13-Aug-2008 kl. 13:23
......Mit temperament er altså ikke til de dersens nummererede "Niels Erik-punktopstillinger", men jeg vil da gerne øse af min botaniske viden alligevel...Embarrassed!
 
Vilde Roser og Berberis er ikke det samme. Berberis er en havebusk, der er giftig, så hold hestene væk fra den, omend den stikker som bare Fanden og sikkert er umulig at indtage. Saften fra stænglerne er ihvertfald meget giftig! Vejbred indgår i urtefrøblandinger til heste og vokser særdeles godt på tørre og magre jorde og det der støver er "blomsterne", ligesom når en græsmark støver med pollen. Den med at kvæle Agertidsler ved slåning duer ikke, da netop Agertidslen har et sammenhængende og vidtforgrenet rodnet, som den breder sig med, ligesom Brændenælder. Lav Tidsel er "enestående" og dem ka' man mulligvis godt genere, ved at slå med leen.
Iøvrigt spises wrappede Agertidsler med stort velbehag - nærmest som delikatesse, á la slikasparges......men det er noget skab at få i høet.....Ouch! Jeg havde også en islænderhoppe engang, som med største fornøjelse ekspederede alle tidselblomster, som bolcher - meget forsigtigt blev de vendt i munden og tygget.....LOL.
 
Sjovt nok, så synes jeg ikke man ser slåen så ofte herovre på de lette jorde, hvorimod den ofte bruges på Sjælland og Møn til læbælter og lign. hegn.


Redigeret af Majken Jargil - 13-Aug-2008 kl. 13:24
Hilsen Majken - 50+. Københavner i eksil i Vendsyssel

http://www.vejborg-zwartbles.dk





Til top
 Besvar Besvar Side  123 4>
  Del emne   

Skift forum Forum tilladelser Se drop down



Denne side blev genereret på 0,059 sekunder.